Fredag d. 20. september havde vi fornøjelsen af at deltage i åbningsfesten for EPs nye hovedkontor i Köln. En fantastisk dag med demonstrering og testkørsel af nye maskiner, inspirerende interviews og workshops samt sparing med vores europæiske EP-kollegaer.
Hvis ikke du allerede kender til mærket EP Equipment, så kommer du med garanti til det indenfor den allernærmeste fremtid. Siden grundlæggelsen i 2007 er det nemlig gået stærk og den verdensomspændende virksomhed er gået fra blot at producere og sælge et par hundrede maskiner om året, til i dag at være blandt verdens 3 største leverandører af gaffeltrucks og andet intern transportmateriel.
EPs udvikling gennem de seneste år har været både imponerende og inspirerende, og hos Trucklageret er vi utrolig stolte af at være en del af denne rejse. En rejse vi har været med på siden 2011, hvor vi købte den første el palleløfter hjem. EPT20-15ET - en lille og handy model, som i dag stadig er en af vores bestsellere.
Siden er der kommet mange andre modeller til og vores lager af fabriksnyt løfteudstyr fra EP rummer nu både manuelle løftere, palleløftere og stablere samt el-, gas- og plukketrucks.
Vi benyttede selvfølgelig også lejligheden til at købe nogle nye maskiner med hjem. Blandt andet den 10 tons store el-truck - EFL1003-HV-6 som Benny tester på videoen herover. Her får du det bedste af to verdener; kapaciteten og holdbarheden fra dieseltrucken samt teknologien og bæredygtigheden fra el-trucken. En maskine som helt sikkert vil udfordre det traditionelle marked for dieseltrucks i de krævende industrielle miljøer.
Derudover er vi også glade for endelig at kunne tilbyde vores kunder fremtidens løsning på varehåndtering. Om få uger lander XP15 på vores lager - en banebrydende og brugervenlig robot, der på mange måder skiller sig ud fra industriens mange andre forsøg på at erstatte mennesker. Denne robot skal nemlig ikke erstatte mennesker, men give dem de bedste arbejdsvilkår. Se XP15 som din nye assistent; en prisvenlig og vigtig ressource til håndtering af gentagne opgaver, som vil effektivisere og optimere den daglige lagerdrift, og som du samtidig kan benytte manuel ved behov.